torsdag den 28. februar 2013

Afgangsprojekt fra KADK. Landskaber – Erindringskortlægning





























































Afgangsprojekt fra KADK. Billederne indgår i en bog (30,2 * 42,5 cm), og illustrerer tilsammen 9 tekster af 9 danske kvindelige 
forfattere.  

Dette er en af teksterne:

Tove Meyer, fra Drømte dage
 

ALDRIG GLEMMER JEG DAGENE
Fragment.
 

Aldrig glemmer jeg dagene, da jeg ung og lys
gik i blåt lærred og lo
lo som blodet lo fyldt af ukendte sange.
Da mine hænder elskede ømt
det hårde greb om spaden,
og fødderne
muldens mørke fjedren under foden,
mens min sjæl krystalklar
– atter og atter krystalklar –
fløj bort over morgenskove
i vildgæskilernes spor.
 

Nu er mit liv mørkt land der stiger,
stadig langsommere stiger af det høje hav og synker,
stadig tungere synker,
dybt i Sargassohavets evigtrugende grønne
og skove af dybrød koral.
 

Nu er jeg mørk.
 

Men aldrig glemmer jeg dagene, da jeg ung og lys
bar regnbuer på mine hænder,
og gavmildt i solen spredte
livets forstøvede vand
over blomsternes svanehalse.


Da jeg nærmere jorden, nærmere himlen sang,
og med frugters solvarme hud mod min hud
celle for celle groede
omkap med det grøde-grønne
i drivhus-paladsers fugtigt-varme em
af vand og jord.


Da drengenes latter, rå som skærver
fandt mig
usårlig i mit hjertes renhed
og klang bort i blidhed.


Aldrig glemmer jeg dagene, nu da mit barn,
lille og lys
går i blåt lærred og ler,
ler som blodet ler fyldt af ukendte sange,
da hun nærmere jorden, nærmere himlen
celle for celle gror
omkap med det grøde-grønne
og jordens modnende frugt.
 

Nej, aldrig glemmer jeg dagene,
nu er jeg mørk. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar